Vågn op til en smuk udsigt over Roskilde Fjord
Vi er en stor campingplads med mange teltpladser, og de har alle sammen udsigt over Roskilde Fjord. Vi har moderne faciliteter, og hvis du er på tur sammen med nogle, der ikke ønsker at sove i telt, er der også mulighed for at leje en af vores mange hytter, ferielejligheder og værelser. Vi tilbyder også glamping for dig, der ønsker at være i et med naturen, men som samtidig gerne vil forkæle dig selv med et luksuriøst ophold.
Aktiviteter for både store og små
På vores teltplads har vi sørget for, at der er rigeligt med aktiviteter for både store og små. Til de små har vi både legepladser, boldbane og en hoppepude. Vi har også en stor badebro ud til fjorden, hvor du og familien kan bade, svømme og fange krabber. Der er mulighed for at leje kajakker, så I kan tage en tur ud på fjorden.